Luftfragt til hele verden
Nordcarrier håndterer din luftfragt fra afhentning til levering – uanset destination, godsstørrelse eller kompleksitet. Vi har adgang til daglige afgange via vores globale agentnetværk og giver dig en fast kontaktperson, der kender din forsendelse.
Hvornår er luftfragt det rigtige valg?
Luftfragt er den hurtigste transportform til forsendelser over lange afstande. Hvor søfragt ofte har en længere transittid, og vejtransport er begrænset af geografi, kan luftfragt reducere transporttiden markant. Den konkrete transittid afhænger dog altid af destination, rute og de aktuelle transportforhold.
Luftfragt er relevant, når:
- Dine varer er tidskritiske og skal nå en deadline
- Forsendelsen har høj værdi og kræver sikker håndtering
- Destinationen ikke kan nås effektivt med vej– eller søtransport
- Du har brug for en fleksibel løsning til uregelmæssige forsendelser
Hos Nordcarrier hjælper vi dig med at vurdere, om luftfragt er den rette transportform – eller om en kombination af transportformer giver bedre mening for din forsyningskæde.
Nordcarriers luftfragtservice
Nordcarrier Air & Sea er en del af Nordcarrier-gruppen og medlem af Pangea Network og andre uafhængige netværk – Pangea Network er et internationalt netværk af førende luft- og søfragtspecialister med agenter i alle større lufthavne og havne verden over. Det giver dig adgang til daglige afgange, konkurrencedygtige rater og lokal ekspertise på destinationen.
Vi håndterer alle former for luftfragt – fra enkeltstående hastforsendelser til løbende konsolideringer. Din faste kontaktperson hos Nordcarrier koordinerer hele forløbet og holder dig opdateret undervejs.
Standardluftfragt
Planlagte forsendelser med faste afgange via nøje udvalgte flyselskaber. Velegnet til gods, der skal frem inden for en defineret tidsramme, men ikke kræver same-day levering. Vi tilbyder både lufthavn-til-lufthavn og fuld dør-til-dør service.
Ekspres og tidskritisk luftfragt
Når dit gods skal frem hurtigst muligt. Vi booker direkte flyvninger eller første tilgængelige afgang og sikrer prioriteret håndtering i begge ender. Velegnet til produktionsstop, reservedele, prøver og andre forsendelser, hvor hver time tæller.
Konsolidering
Vi konsoliderer mindre forsendelser til udvalgte destinationer, hvilket reducerer dine fragtomkostninger uden at gå på kompromis med transittiden. Ideel til virksomheder med regelmæssige, mindre forsendelser til samme region.
Charter – fuld og delt
Har du behov for dedikeret flykapacitet? Vi arrangerer fuld- og delcharter til alle destinationer. Relevant ved oversize-gods, store volumener eller forsendelser til destinationer uden faste kommercielle ruter.
Kurerservice
Til mindre forsendelser, dokumenter og prøver tilbyder vi hurtig kurerservice med dør-til-dør levering og fuld sporing.
Specialfragt med fly
Nordcarrier er godkendt til transport af alle typer gods. Det betyder, at vi også håndterer forsendelser, som kræver særlig viden, dokumentation og håndtering.
Farligt gods (ADR/IATA-DGR)
Vi transporterer farligt gods i henhold til IATA Dangerous Goods Regulations. Vores medarbejdere er uddannet i klassificering, emballering og dokumentation af farligt gods, så din forsendelse overholder alle lovkrav.
Temperaturkontrolleret og pharma
Gods, der kræver temperaturkontrol under transport – herunder lægemidler, biologiske prøver og fødevarer – håndteres med den nødvendige overvågning og dokumentation gennem hele kæden.
Oversize og projektfragt
Maskindele, anlægsudstyr og andet gods, der overskrider standardmål, kræver individuel planlægning. Vi vurderer lasteenheder, rutevalg og håndtering og koordinerer med lokale agenter på destinationen.
Hvad påvirker prisen på luftfragt?
Prisen på luftfragt afhænger af flere faktorer. Vi giver altid et konkret tilbud baseret på din forsendelse, men her er de vigtigste parametre, der påvirker prisen:
Vægt og volumetrisk vægt
Flyselskaber afregner efter den højeste af de to værdier: den faktiske vægt eller den volumetriske vægt. Den volumetriske vægt beregnes som længde × bredde × højde (cm) / 6.000. Letvægtsgods med stort volumen afregnes derfor efter den plads, det optager – ikke den faktiske vægt.
Destination og rute
Afstanden og tilgængeligheden af direkte ruter påvirker prisen. Destinationer med hyppige afgange og høj kapacitet er typisk mere fordelagtige end fjerntliggende ruter med begrænset frekvens.
Hastighed og serviceniveau
Standardluftfragt er mere omkostningseffektiv end ekspres eller same-day. Valget afhænger af, hvor hurtigt dit gods skal frem, og om du har fleksibilitet i leveringsvinduet.
Brændstoftillæg og sæsonudsving
Flyselskaber pålægger brændstoftillæg, der varierer med olieprisen. Derudover kan peak-perioder (f.eks. op til jul eller kinesisk nytår) medføre højere rater og begrænset kapacitet.
Vi giver dig gerne et konkret tilbud baseret på din forsendelse. Kontakt os for et tilbud.
Sådan fungerer luftfragt hos Nordcarrier
Vi håndterer hele processen, så du har ét kontaktpunkt fra start til slut.
Trin 1 – Forespørgsel og rådgivning
Du kontakter os med dine behov: godstype, vægt, mål, destination og ønsket leveringstidspunkt. Vi rådgiver om den bedste løsning og giver et tilbud.
Trin 2 – Booking og afhentning
Når vi har en aftale, booker vi flykapacitet og arrangerer afhentning fra din adresse eller dit lager. Vi udsteder air waybill (AWB) og koordinerer transport til afgangslufthavnen.
Trin 3 – Told og eksportdokumentation
Vi håndterer eksporttoldklarering og sikrer, at alle dokumenter – herunder handelsfaktura, pakkeliste og eventuelle specialcertifikater – er korrekte, inden godset lastes.
Trin 4 – Flytransport
Dit gods transporteres med det valgte flyselskab. Under transporten kan forsendelsen spores, og du får statusopdateringer fra din kontaktperson.
Trin 5 – Ankomst og importtoldbehandling
Ved ankomst håndterer vores agent på destinationen importtold, afgifter og eventuelle inspektionskrav i henhold til lokale regler.
Trin 6 – Levering til dør
Godset transporteres fra ankomstlufthavnen til den endelige leveringsadresse. Du modtager leveringsbekræftelse, og forsendelsen er afsluttet.
Luftfragt eller søfragt – hvornår vælge hvad?
Valget mellem luftfragt og søfragt afhænger af dine prioriteter. Her er en overordnet sammenligning:
| Luftfragt | Søfragt | |
|---|---|---|
| Transittid | Få hverdage (typisk) | Uger/måneder (typisk) |
| Omkostning | Højere pr. kg | Lavere pr. kg |
| Godstyper | Alle – inkl. farligt gods, temperaturkontrolleret | Alle – inkl. containere, oversize |
| Egnet til | Tidskritisk, høj værdi, lavere volumen | Store volumener, ikke-tidskritisk |
| Sporing | Fuld sporing, hyppige opdateringer | Begrænset under sejlads |
| Kapacitet | Begrænset af flytype | Stor – FCL og LCL |
Nordcarrier tilbyder både luft- og søfragt. Vi hjælper dig med at vælge den transportform – eller kombination – der giver bedst mening for din forsyningskæde og dit budget.
Lasteenheder til luftfragt (ULD)
Luftfragt lastes i standardiserede Unit Load Devices (ULD) – containere og paller tilpasset flytypen. Den rigtige lasteenhed afhænger af dit gods’ størrelse, vægt og den valgte rute.
Almindelige containertyper:
- LD3 (AKE) – den mest anvendte container til passagerfly. Ideel til stykgods og mindre forsendelser.
- LD9 (AAP) – større container til passagerfly med højere volumekapacitet.
- M1 (AMA) – stor container til fragtfly. Velegnet til tungt og voluminøst gods.
Almindelige palletyper:
- PMC (P6P) – standardpalle til fragtfly. Den mest udbredte palleenhed i luftfragt.
- PAG (P1P) – passagerflypalle til mindre forsendelser.
- PGA – halv palle til lavere volumener.
Vi vælger den rette lasteenhed baseret på dit gods og den tilgængelige flykapacitet. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer til din forsendelse.
Told og dokumentation ved luftfragt
International luftfragt kræver korrekt dokumentation og toldbehandling i begge ender af transporten. Nordcarrier håndterer dette som en integreret del af vores service.
Vi tager os af:
- Eksport- og importtoldklarering
- Udstedelse af air waybill (AWB)
- Handelsfaktura og pakkeliste
- Oprindelsescertifikater og specialcertifikater
- Håndtering af told og afgifter på destinationen via vores agentnetværk
Incoterms og ansvarsfordeling
Leveringsbetingelserne (Incoterms) bestemmer, hvem der bærer ansvar og omkostninger på hvert trin af transporten. De mest anvendte incoterms i luftfragt er EXW, FCA, CPT, CIP, DAP og DDP. Vi rådgiver dig om den rigtige Incoterm baseret på din aftale med modtageren.
Ruter og destinationer for luftfragt
Via Pangea Network og andre uafhængige netværker og vores faste agentpartnere tilbyder vi luftfragt til og fra alle verdens regioner. Her er et overblik over de mest efterspurgte destinationer:
Asien
Kina, Indien, Singapore, Taiwan, Hong Kong, Japan, Sydkorea – med daglige afgange fra europæiske knudepunkter.
Europa og Mellemøsten
Tyskland, Frankrig, Spanien, Storbritannien, Emiraterne (Dubai), Tyrkiet – med korte transittider og hyppige afgange.
Skandinavien og Østeuropa
Norge, Sverige, Finland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen – dækket af vores samlede vej- og luftfragtnetværk.
Amerika, Afrika og Oceanien
USA, Canada, Brasilien, Sydafrika, Australien, New Zealand – via vores globale agentforbindelser.
Har du brug for luftfragt til en destination, der ikke er nævnt? Kontakt os – vi dækker hele verden.
Derfor vælger erhvervskunder Nordcarrier til luftfragt
Personlig kontaktperson
Du får en fast kontaktperson, der kender din forsendelse og kan træffe beslutninger uden at spørge tre ledere først. Vores salgs- og afdelingsledere er medejere – det giver korte beslutningsveje og hurtige svar.
24/7 døgnvagt – 365 dage om året
Vi er altid tilgængelige. Uanset om din forsendelse haster en fredag aften eller en helligdag, er vi ét telefonopkald væk.
Alle godstyper
Nordcarrier er godkendt til transport af alle typer gods – herunder farligt gods, temperaturkontrolleret gods og oversize. Du behøver ikke en separat leverandør til specialforsendelser.
Globalt netværk – lokal ekspertise
Som medlem af Pangea Network og andre uafhængige netværker har vi agenter i alle større lufthavne og seaports verden over. Det sikrer lokal ekspertise og toldkompetence på destinationen.
ISO-certificeret
Vi er certificeret efter ISO 9001 (kvalitet), ISO 14001 (miljø) og ISO 27001 (informationssikkerhed). Det giver dig dokumenteret sikkerhed for, at vi lever op til internationale standarder.
Eget IATA-nummer
Nordcarrier Air & Sea har eget IATA-nummer, hvilket sikrer direkte adgang til flyselskaber og kapacitet uden mellemled.
Kontakt Nordcarrier
-
Hurtig afklaring af jeres transportbehov
-
Personlig kontakt. Stor kapacitet. Høj leveringssikkerhed.
-
Én samarbejdspartner til hele transportopgaven
Tilgængelige 24/7 – 365 DAGE
Ofte stillede spørgsmål om luftfragt
Luftfragt transporterer gods med fly fra en afgangslufthavn til en ankomstlufthavn. En speditør som Nordcarrier koordinerer hele forløbet: afhentning, toldbehandling, flytransport og levering til den endelige adresse. De fleste forsendelser tager mellem 1 og 5 hverdage afhængigt af destination og serviceniveau.
Prisen afhænger af godsets vægt (eller volumetriske vægt), destination, hastighed og eventuelle tillæg (brændstof, sikkerhed, specialhåndtering). Vi giver altid et konkret tilbud baseret på din forsendelse – kontakt os med dine detaljer, så vender vi tilbage hurtigt.
Kurerservice er velegnet til mindre pakker med standardmål. Luftfragt via en speditør som Nordcarrier giver dig mere fleksibilitet på volumen, godstype og rute – og er typisk mere fordelagtig ved forsendelser over 50–100 kg.
Der er ingen fast grænse. Passagerfly accepterer normalt op til ca. 4.000 kg pr. styk med højdebegrænsning på 160 cm. Fragtfly kan håndtere op til 50.000 kg pr. styk og højder op til 300 cm. Vi rådgiver om den rette flytype baseret på dit gods.
Ja. Nordcarrier er godkendt til at håndtere farligt gods i henhold til IATA Dangerous Goods Regulations. Vores medarbejdere er uddannet i korrekt klassificering, emballering og dokumentation. Kontakt os med oplysninger om dit gods, så vurderer vi muligheden.
Formlen er: længde (cm) × bredde (cm) × højde (cm) / 6.000. Resultatet sammenlignes med den faktiske vægt, og den højeste værdi bruges som afregnningsgrundlag. Eksempel: en kasse på 120 × 80 × 60 cm = 96 kg volumetrisk vægt. Vejer den kun 40 kg, afregnes der for 96 kg.
Få et tilbud på luftfragt
Kontakt os vedrørende forespørgsler eller hvis du mangler svar på dit spørgsmål, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.